|
Alt legetøj skal CE-mærkes. CE-mærket er et fælles mærke, som gælder i hele EU. Mærket er producentens erklæring om, at legetøjet overholder lovgivningens krav.
Reglerne om CE-mærkning reguleres af Sikkerhedsstyrelsen om sikkerhedskrav til legetøj m.v. Sikkerhedsstyrelsen har det overordnede ansvar, men i spørgsmål om kemiske og toksikologiske egenskaber har man uddelegeret ansvaret til Miljøstyrelsen.
I Danmark er der desuden stiftet en forening, som kalder sig Fællesrådet for formnings- og hobbymaterialer (FFFH).
FFFH er en brancheforening for firmaer, der sælger formnings- og beskræftigelsesmaterialer beregnet til børn (f.eks. flydende farver, fingerfarver, farveblyanter, farvekridt, børnekosmetik, lim, støbemasse og modellervoks).
FFFH har fremsat et sæt krav til kemisk legetøj, dels for at tilgodese børnenes sikkerhed, dels for at gøre markedet mere gennemsigtigt.
For at sikre uvildigheden og den faglige kompetence bad FFFH de to arbejdsmiljørådgivnings firmaer ALTox og Chemtox om at udarbejde kravene.
Medlemmerne er forpligtet til at følge foreningens krav, når de forhandler legetøj.
FFFH´s medlemmer inddeler deres produkter i fire grupper.
-
Gruppe A opfylder alle kravene.
-
Gruppe B opfylder 'kun' lovgivningens krav til legetøj.
-
Gruppe C overholder ikke lovgivningens krav til legetøj.
-
Gruppe D er mærket som farlige kemikalier.
Køberen kan således i et blik overskue, hvor stor sikkerhed produktet giver.
Inddelingerne vil fremgå af kataloger, hyldeforkanter i butikkerne og sikkerhedsdatablade for produkterne.
Produkter som f.eks. tuschpenne, pap, papir, karton, glanspapir, bast, garn og perler er ikke omfattet af kriterierne.
ALTox kan i denne forbindelse tilbyde
-
at indhente de fortrolige sammensætningsoplysninger hos producenten (vha. et indgående kendskab til reglerne og en god spørgeteknik er det næsten altid muligt for ALTox at rekvirere de nødvendige oplysninger)
-
foretage en toksikologisk og økotoksikologisk vurdering af alle indholdsstofferne
-
foretage klassificering og mærkning
-
foretage inddeling i grupperne A til D iht. FFFH's krav
-
give gode råd om substitution af farlige stoffer til mere børnevenlige alternativer
-
udarbejde et sikkerhedsdatablad for produktet
-
rådgive om, hvilken form for markedsføring, der betragtes som vildledende, og derfor ikke er tilladt |